Få følgesskab som leder
Økonomiske metoeder og teorier
Hvad er den rette karrierevej for dig? Hvordan ser din karriere ud om 2, 5 eller 10 år?
Opgrader dit CV
Arbejdsmarkedsuddannelser
Har du svært ved at læse og skrive dansk?
Vi supportere og bygger bro
Et særligt tilrettelagt og tonet forløb på 10 ECTS, der består af det obligatoriske modul Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling på Diplomuddannelsen i Offentlig Ledelse
På dette personlige udviklingsforløb får du - i en regenerativ ramme – de afgørende praksis-kompetencer for at mestre gruppeleder-rollen mhp. at løfte gruppens trivsel samt dens relationelle og faglige udvikling.
De fleste grupper oplever i dag en virkelighed, der er kompleks, krævende og i konstant forandring. Dette gælder ift.. organisationens og øvrige omgivelsers krav og forventninger, men som nødvendigvis også påvirker indadtil ift.. den fælles retning, behovet for faglig udvikling og ift.. løbende ændringer af rollefordelingen, arbejdsgangene og samarbejdsstrukturen. Samtidig forventes det, at gruppens medlemmer har høj trivsel og løser deres kerneopgaver på en måde, hvor alle oplever, at gruppen drifter og performer tilfredsstillende på en resilient måde. Denne fortsatte balanceakt er gruppelederen ansvarlig for og kalder på, at vedkommende mestrer de kompetencer, som kendetegner en regenerativ gruppeleder.
Ordet regenerativ kommer fra biologiens verden og betyder at gendanne eller genskabe, så der skabes bæredygtighed. Når en leder har en regenerativ tænkning og tilgang, betyder det, at lederen forstår og arbejder med gruppen indadtil og udadtil som et levende økosystem. Den regenerative gruppeleder ved, at det på ingen måde er fyldestgørende at forstå eller behandle gruppen ud fra industrialiseringens mekaniske, bureaukratiske og simplificerede præmisser. Lederen ved således, at det er en fejlantagelse at forstå gruppen som var den en forudsigelig maskine, der kan finjusteres efter behov. Gruppen er i stedet som et komplekst økosystem, der skal næres for at vokse. Lederen integrerer derfor biologiens forståelse af livgivende økosystemer og fungerer i praksis som en livgivende gartner, der dels;
(a) kan forstå, hvor gruppen og medlemmer er på et dybere plan og, hvad der er brug for på en måde så liv, relationer, engagement og faglighed kan udfolde sig, dels
(b) løbende kan nære og støtte gruppen ved at benytte holistiske, systemiske og andre naturinspirerede tilgange (teorier, modeller, redskaber), som beriger gruppens indre og ydre økosystem samt, ikke mindst,
(c) sikrer sit eget personlige økosystem, så lederen har overskuddet til at være der for andre. Se nedenfor mere konkret, hvilke tematikker vi arbejder med på forløbet.
Dette tonede modul er en integreret del af uddannelsespakken Gruppeleder og -supervisor og kræver, at du ansøger om tilmelding til denne pakke for at blive optaget. Kontakt vores mangeårige eksterne underviser Michael Stig Ørbech for at få mere information.
Forløbet er bygget op om disse tematikker med fokus på rollen som regenerativ gruppeleder:
1. Gruppen som et levende forbundet økosystem
Du lærer at læse gruppen som et forbundet økosystem, med en inder- og yderside, hvor relationer, roller, organisering og opgaver er dynamiske og løbende kalder på tilpasning til ikke kun gruppens, men også organisationens og de øvrige omgivelsers krav og forventninger.
2. Navigering med regenerativ ledelse
En regenerativ gruppeleder benytter holistiske, systemiske og andre naturinspirerede tilgange til at forstå og navigere i komplekse gruppeprocesser. Gennem dette perspektiv lærer du at lede med forståelse for helhed og sammenhænge, der fremmer gruppens samlede trivsel og performance. Dette indbefatter også relationel koordinering på et regenerativt grundlag samt evnen til at navigere mellem gruppelederens delroller. En regenerativ gruppeleder er som en gartner, der skal balancere mellem forskellige delroller: Beslutningstagende (herunder omkring rammer og vilkår), faciliterende (herunder konflikthåndterende), rådgivende og deltagende. Lær at forstå, hvordan de forskellige del-roller påvirker din autorisation, dit følgeskab og gruppens motivation og dynamikker, og hvordan du kan navigere mellem dem med fokus på både de livgivende relationer og opgaveløsningen.
3. Skabelse af en livgivende relationskultur gennem kommunikation
Fokus på at skabe og vedligeholde sunde, livgivende relationer i gruppen. Som gruppeleder lærer du kommunikativt, hvordan du kan være gartner for et arbejdsmiljø, hvor relationerne bedre kan understøtte læring, kreativitet og udvikling. Det betyder også, at du lærer, at magt altid er til stede i menneskelige økosystemer og, at det ikke behøver at være noget negativt, men med bevidsthed kan omformes til en konstruktiv, reflekteret og distribueret kraft som bidraget til den balance, ansvarlighed og retning, der skal til for at gruppens trivsel og potentiale kan udfolde sig.
4. Personligt økosystem og selvregulering
Du lærer metoder til at blive bedre til at mestre din egen energi og balance som leder, så du kan bevare overskuddet til at lede mere effektivt, hvor du samtidig passer på din energi. Du får redskaber til at sikre dit personlige økosystem, så du kan stå stærkt i både udfordringer og forandringer.
5. Facilitering af hverdagsmøder og andre samtaleprocesser på et regenerativt grundlag
Opgaven som regenerativ gruppeleder inkluderer – enten direkte eller indirekte - at være gartner for møder og andre samtaleprocesser, der kan gendanne og fremme vækst, trivsel og engagement i gruppen. Du vil lære, hvordan du gennem regenerativ forståelse og tilgange kan skabe og understøtte forskellige samtaleprocesser, der løfter gruppens evne til at håndtere sig selv i en kompleks og foranderlig virkelighed.
6. Systemisk og naturinspireret tilgang til facilitering af forandringer
Forståelse for, hvordan man kan bruge systemiske og naturinspirerede metoder til at skabe bæredygtige forandringer i gruppen i forbindelse med bl.a. teamudvikling, workshops og projektaktiviteter. Du lærer at designe og grundlæggende facilitere forandringsprocesser, der tager hensyn til både gruppens trivsel og organisatoriske mål.
Disse tematikker skaber et solidt grundlag for den regenerative tilgang til gruppelederrollen, hvor lederskabet handler om at sikre balance mellem gruppens trivsel og udvikling, samtidig med at lederen bevarer sin egen energi og forbundethed.
Forløbet Den regenerative gruppeleder er et dybdegående og personligt udviklingsforløb, hvor din rolle som gruppeleder udforskes i et regenerativt lys. Du vil styrke din evne til at lede grupper på en livgivende og systemisk måde, med fokus på både relationer og opgaver samt dens faglige og relationelle udvikling. Du får en dybere indsigt i din rolle som gruppeleder, særligt med henblik på at skabe et bæredygtigt og regenerativt fundament for gruppens trivsel og udvikling.
På dette forløb vil du opnå forbedrede kommunikative og relationelle kompetencer, der gør dig i stand til at håndtere modstand, skabe livgivende relationer og navigere mellem forskellige ledelsesroller. Forløbet er praktisk orienteret og bygger på aktiv læring, hvor deltagerne gennem træning, øvelser og refleksioner vil udvikle deres kompetencer. Der er fokus på aktiv deltagelse, og du skal derfor være indstillet på at arbejde med dig selv og indgå i processer, der kræver åbenhed, engagement og refleksion over egen praksis.
Til hver undervisningsgang vil der være opsamling af læringspointer og refleksioner, så du løbende kan koble teori til din egen rolle som gruppeleder og sikre en tæt forbindelse mellem din læring og praksis.
Michael har en baggrund som leder og projektchef i COWI og NIRAS og derfor indgående kendskab til byggebranchen. Han er oprindeligt uddannet ingeniør og har sidenhen taget en række terapeut- og facilitatoruddannelser og har en master i organisationspsykologi. Han har arbejdet med projektledelse, ledelse og organisationsudvikling på både nationalt og internationalt plan. I dag har han fokus på coaching, supervising, organisationers og menneskers udvikling. Han har desuden skrevet en række håndbøger om facilitering, de gode relationer og lederskab. I efteråret 2024 udkommer en ny om bæredygtig ledelse.
Forløbet er især for dig, der er mellemleder i det offentlige, teamleder eller hvis du er intern eller ekstern konsulent.
Modulet afsluttes med en kombinationsprøve bestående af et skriftligt miniprojekt og en mundtlig prøve med ekstern censur.
Der udarbejdes et miniprojekt med et omfang svarende til 10-12 A4-sider inkl. problemstilling og problemformulering. Der stilles krav om, at data fra egen praksis indgår.
Ved en side forstås formatet A4 med 2400 typeenheder i gennemsnit pr. side, inklusive mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister ved skriftlige produkter indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne.
Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Miniprojektet tager afsæt i den studerendes egen organisation og mere konkret case fra egen praksis med adressering af personaleledelse i bred forstand.
Kombinationsprøve (jfr. studieordningen for DIL). Ved bedømmelsen indgår såvel mundtlig prøve (30 minutter) som skriftligt produkt (miniprojekt) i en helhedsbedømmelse.
Beskikket censor medvirker ved bedømmelsen.
Adgangskravet er en gennemført uddannelse på minimum erhvervsakademiuddannelsesniveau (kort videregående uddannelse) eller bevis for tilsvarende realkompetencer udstedt af en professionshøjskole eller et erhvervsakademi. Hertil kommer to års relevant erhvervserfaring.
Husk at fremsende dokumentation for dette når du ansøger om tilmelding.
Dette tonede modul er en integreret del af uddannelsespakken (Gruppeleder og -supervisor) som - for deltagere på ECTS-sporet - indeholder:
Fire 2-dages undervisningsindkald (kl. 9:30-16:30)
Fire halvdage (online undervisning)
Træning i træningsgruppe (mødes fire gange) og integrering i egen hverdag
Gruppe-vejledningsdag ift. eksamen
To individuelle vejledningssessioner (online)
Datoerne for indkaldene er:
25. - 26. marts 2025
6. - 7. maj 2025
24. - 25. juni 2025
19. - 20. august 2025
Datoerne for online-undervisning samt træningsgruppe-møderne aftales i forbindelse med første indkald, hvor også ekstra datoer for deltagere på ECTS sporet aftales.
Der tages forbehold for justering af datoer afhængig af antal tilmeldinger og force majeure (fx corona-nedlukning).
Lokation
Alle indkald afholdes i en hyggelig atmosfære hos Funders ved Frederiksberg Have.
I alt 11 undervisnings- og vejledningsdage
25. marts 2025 til 20. august 2025
Aflevering af skriftligt miniprojekt
3. september 2025
Mundtlig prøve
15. september 2025
Lokation for mundtlig prøve
Center for Diplomledelse / KHS Kompetence
Campusbuen 21, 4600 Køge
Pris
Kr. 22.000 (momsfritaget)
Læringsmål
Formål med modulet
Det er formålet, at den studerende skal have tilegnet sig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne:
Udvikle og lede professionelle samarbejdsformer, der understøtter kompetencer, kvalitet og resultater i forhold til den offentlige organisations borgere og brugere.
Mål for læringsudbytte:
Viden og forståelse
Det er målet, at den studerende har viden om og forståelse af:
Samfundsmæssige og organisationsspecifikke rammevilkår og ressourcer med betydning for de professionelle relationer i og uden for den offentlige organisation.
Teorier om magt, motivation, konflikter, læring og arbejdsmiljø.
Teorier om og metoder til professionelle samtaler.
Teorier om og metoder til personale- og kompetenceudvikling.
Færdigheder
Det er målet, at den studerende har opnået færdigheder til at kunne:
Identificere, analysere og gøre brug af teorier og metoder til at indgå i professionelle samtaler og relationer med medarbejdere og andre interessenter i og uden for den offentlige organisation.
Strukturere og udvikle samarbejdsforhold, relationer og arbejdsmiljø i egen organisation ved anvendelse af teknologier, metoder og data.
Anvende ledelsesinformation og metoder til at understøtte medarbejdernes læring og faglige udvikling, individuelt og i fællesskaber.
Kompetencer
Det er målet, at den studerende skal kunne:
Etablere, udvikle og lede relationer, der understøtter samarbejde, arbejdsmiljø, kvalitet og resultater i forhold til løsning af den offentlige organisations opgaver.
Lede udviklings- og læringsforløb på arbejdspladsen med henblik på realisering af den ønskede effekt for faglighed, arbejdsmiljø og opgaveløsning i organisationen.
Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forhold til ledelse af samarbejde og faglig udvikling.
Udfyld dine kontaktoplysninger i formularen herunder. Herefter vil vi kontakte dig for den videre tilmelding.
Antal dage | Fag | Dato(er) | Pris pr. fag |
---|---|---|---|
2 dage | Undervisning | 25. + 26. marts 2025 | Ikke angivet |
2 dage | Undervisning | 6. + 7. maj 2025 | Ikke angivet |
2 dage | Undervisning | 24. + 25. juni 2025 | Ikke angivet |
2 dage | Undervisning | 19. + 20. august 2025 | Ikke angivet |
1 dage | Aflevering | 3. september 2025 | Ikke angivet |
1 dage | Mundtlig prøve | 15. september 2025 | Ikke angivet |
Få ny inspiration, viden om nye trends på arbejdsmarkedet samt information om tilskudsmuligheder mv.