Få følgesskab som leder
Økonomiske metoeder og teorier
Hvad er den rette karrierevej for dig? Hvordan ser din karriere ud om 2, 5 eller 10 år?
Opgrader dit CV
Arbejdsmarkedsuddannelser
Har du svært ved at læse og skrive dansk?
Vi supportere og bygger bro
Vi har modtaget dine oplysninger og vil vende tilbage til dig så hurtigt som muligt.
Dette forløb er for dig, der er nyudnævnt eller erfaren leder i et dagtilbud. Du har muligvis allerede taget en lederuddannelse men vil gerne i dybden specifikt inden for dit eget fagområde sammen med andre ledere fra dagtilbudsverdenen.
Du har lyst til at styrke dine ledelseskompetencer, blive udfordret og beriget fagligt og personligt. Du savner måske en arena, hvor du i et fortroligt rum kan dele de udfordringer, dit arbejde giver dig. På dette forløb vil du få et netværk med andre dagtilbudsledere, og vi faciliterer, at netværket bliver bæredygtigt og meningsfuldt også efter forløbets ophør.
Undervisningen varetages af Lise Melbye-Hansen. Lise har mange års erfaring som dagtilbudsleder og dermed indgående kendskab til de arbejdsopgaver, udfordringer, sorger og glæder et liv som dagtilbudsleder indeholder.
Lise har i perioder været presset som dagtilbudsleder, men har gennem årene fået skabt arbejdsdage med indhold, overskud og mening for sig selv og medarbejdere.
Et ”skrøbeligt” dagtilbud er blevet udviklet til at være et dagtilbud af høj kvalitet. Dette er blandt andet sket ved høj inddragelse af medarbejdere og bestyrelse, ved samarbejde i netværk og ved at have fokus på egen, medarbejdere og børns trivsel. Alt dette vil blive integreret i forløbet.
Lise bruger sin person i undervisningen og er ikke bange for at italesætte det, der er svært.
Vi skal sammen omsætte visioner til konkret udvikling af praksis. Dette kræver, at man er villig til at investere sin person i forløbet og har lyst til at være en del af et netværk.
Der er plads til refleksioner og sparring undervejs.
Forløbet er udviklet særligt til ledere, souschefer og afdelingsledere i dagtilbud.
Forløbet er tilrettelagt med fem undervisningsgange fordelt over ca. 6 måneder, samt en opfølgningsdag 2-3 måneder efter afsluttet forløb. Undervisningsdagene hænger tæt sammen, og vi kommer til at trække tråde fra det ene emne til det andet. Efter hvert modul vælger du - i samarbejde med underviseren - noget, som du vil gå hjem og øve dig på, afprøve eller undersøge i din praksis.
Dag 1: Velkomst, fremtiden, strategien og netværket
Designet af dit ”fremtidsdagtilbud” og det gode arbejdsliv ud fra inspirationen: ”Hvis alt kunne lade så gøre, så mit arbejdsliv og institutionen sådan ud”, danner udgangspunkt for læringen på forløbet og i praksis.
Dag 2: Pædagogikken, børnene, kvaliteten
Hele omdrejningspunktet for arbejdet som leder, og skabelse af gode dagtilbud, er børnenes trivsel, tryghed og udvikling og dermed pædagogikken, de bliver mødt af. På denne dag er dette i centrum.
Dag 3: Medarbejderne, møderne, sygefraværet og arbejdsglæden
En af de vigtigste opgaver som leder er sammen med medarbejderne at skabe gode arbejdspladser, hvor medarbejderne er fagligt dygtige og yder deres bedste. Vi arbejder videre med den drøm, du havde om arbejdsmiljøet den første dag.
Dag 4: Dig, din trivsel, dit overskud – vær nådig mod dig selv
Præcis som børn og medarbejdere skal trives, er det også af stor betydning, at lederen trives, udvikler sig og passer på sig selv. Vi skal bruge dagen på at blive klogere på ledernes egen trivsel og på konkrete tiltag, som kan højne arbejdsglæde og overskud.
Dag 5: Forældrene, kommunen, lederkollegerne, netværket
På den sidste dag skal vi beskæftige os med de mange omkring dagtilbud, der har stor indflydelse på børns, medarbejderes og leders dagligdag, og på hvordan vi kan bruge dem som en styrke og hjælp til at udvikle dagtilbuddene. Vi skal også bruge tid på at skabe levedygtige netværk blandt deltagerne efter forløbet.
Der vil være teoretiske inspirationer og anbefalinger men ikke noget krav om læsning undervejs. Deltagerne modtager et kursusbevis efter forløbet.
Vi tager udgangspunkt i det, der fungerer. Vi bruger sprog og fortællinger som inspiration og har både forstand og følelser med undervejs. Vi arbejder meget praksisnært og med dyb respekt for den komplekse opgave, det er at lede et dagtilbud. Vi kigger efter den kvalitet, som måske nogle gange bliver overset – for at få mere af den. Mennesker har forskellige læringsstile, og derfor bruger vi mange forskellige metoder i undervisningen, hvor der både er noget til følelserne, kroppen og hovedet.
Gennem forløbet vil du blive klædt på til at håndtere de mange, mange forskellige udfordringer og arbejdsopgaver, som kendetegner arbejdet som dagtilbudsleder, og du vil få en teoretisk og praktisk indsigt og viden, som vil udvikle både din faglighed og fagligheden i dagtilbuddet. Der vil være masser af vidensdeling og samarbejde blandt deltagerne.
Der er mulighed for at tilkøbe individuel online sparring med underviser mellem undervisningsgangene. Dette aftales med underviser.
Lise Melbye-Hansen er gennemgående underviser på uddannelsen. Lise er indehaver af Melbye-Hansen Relations. Lise har mange års erfaring som leder af dagtilbud og arbejder nu som konsulent, underviser og interim leder i daginstitutioner. Lise er cand.mag. i pædagogik, coach, afspændingspædagog og har en diplomuddannelse i ledelse.
Læs mere om Lise her: www.melbyehansenrelations.dk
9. april 2024
14. maj
18. juni
17. september
15. oktober
7. januar 2025 - Opfølgningsdag
Få ny inspiration, viden om nye trends på arbejdsmarkedet samt information om tilskudsmuligheder mv.