Få følgesskab som leder
Økonomiske metoeder og teorier
Hvad er den rette karrierevej for dig? Hvordan ser din karriere ud om 2, 5 eller 10 år?
Opgrader dit CV
Arbejdsmarkedsuddannelser
Har du svært ved at læse og skrive dansk?
Vi supportere og bygger bro
Et særligt tilrettelagt og tonet forløb på 5 ECTS, der består af valgmodulet Coaching på Diplomuddannelsen i Offentlig Ledelse
Vil du som kommunal leder være med til at forme en arbejdskultur præget af frisættelse, som skaber gensidig forpligtelse med borgeren og kerneopgaven i centrum?
Styrk dine ledelses- og dialogkompetencer, så du kan skabe en kultur, hvor dine medarbejdere føler sig hørt, kompetente og en del af et stærkt fællesskab.
Al ledelse foregår gennem en eller anden form for dialog. Derfor vil dette forløb fokusere på, hvordan du gennem dialogen kan skabe mulighederne for, at dine medarbejdere kan lede sig selv med fællesskabet for øje.
Dette forløb giver dig derfor mulighed for at lære ledelsesbaseret coaching og dialog, der understøtter udvikling af medbestemmelse, dømmekraft og fællesskab i din organisation. Gennem praktiske værktøjer og strategier vil du lære, hvordan du aktivt kan involvere dine medarbejdere i beslutningsprocesser, styrke deres faglige udvikling og skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor alle er værdsat og set.
Vores erfarne underviser vil guide dig gennem konkrete cases og øvelser, der giver dig de nødvendige redskaber til at gøre frihedsdagsordenen som en naturlig del af din ledelsespraksis. Du vil lære at skabe en åben dialogkultur, hvor tillid og respekt er i centrum, og hvor medarbejdernes stemmer bliver hørt og værdsat, samt skabe forståelse for virksomhedens kontekst, værdier og retning.
Det væsentlige spørgsmål, som dette forløb vil arbejde praktisk med, er bl.a.:
Hvordan kan jeg gennem dialogbaseret ledelse sætte medarbejderne i min organisation fri til at bruge deres faglige og menneskelige dømmekraft i de konkrete opgaver og dilemmaer, de står overfor?
Forløbet bygger på valgmodulet Coaching på Den Offentlige Lederuddannelse. Der er mulighed for at opnå 5 ECTS-point.
Forløbet består af 5 undervisningsdage og en sjette dag, der er tilrettelagt som en workshop med fokus på vejledning, sparring og opgaveskrivning sådan, at du som deltager har mulighed for i store træk at færdiggøre din opgave på forløbet.
Der kan opnås finansiering via kompetencefonde.
Forløbet bygger på valgfagsmodulet Coaching på den offentlig diplomuddannelse i ledelse. Der er mulighed for at opnå 5 ECTS-point.
Forløbet består af 5 undervisningsdage og en sjette dag, der er tilrettelagt som en workshop med fokus på vejledning, sparring og opgaveskrivning, sådan at du som deltager har mulighed for i store træk at færdiggøre din opgave på forløbet.
Adgangskravet til modulet er en gennemført uddannelse på minimum erhvervsakademiuddannelsesniveau (kort videregående uddannelse) eller bevis for tilsvarende realkompetencer udstedt af en professionshøjskole eller et erhvervsakademi. Hertil kommer to års relevant erhvervserfaring.
Husk at uploade dokumentation for dette sammen med din ansøgning.
Der anvendes en mundtlig prøveform, som giver deltageren mulighed for at demonstrere færdigheder i brug af coaching som ressource for ledelse af medarbejdere (individ eller gruppe).
Bedømmelsen bliver således:
Mundtlig prøve (30 minutter) med afsæt i synopsis (1-2 A4-sider).
Ved en side forstås formatet A4 med 2400 typeenheder i gennemsnit pr. side, inklusive mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister ved skriftlige produkter indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne.
Eller
Mundtlig prøve med afsæt i videooptagelse af coaching session (max ca. 20 minutter), ledsaget af kort drejebog for sessionen.
Ekstern bedømmer medvirker ved prøven.
Opfylder du adgangskravene til direkte optagelse, kan du hente, udfylde og sende ansøgningsskema til os med det samme.
Kasper Warming er uddannet erhvervsfilosof fra CBS. Siden 2009 har han arbejdet med ledelsesudvikling, undervisning, facilitering og holdt foredrag. Han har været ansvarlig for mere end 20 ledelses- og fagnetværk, og derigennem været rundt i mange virksomheder i Danmark.
Som selvstændig har han forfulgt drømmen om at bringe en praktisk filosofisk tænkning ind i det danske erhvervsliv, fra medarbejderen til toplederen.
Læringsmål
Formål med modulet
Det er formålet, at den studerende skal have tilegnet sig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne:
Udvikle og implementere coachingprocesser i lederskabet samt lede og gennemføre coachingsamtaler på individ- og teamniveau inden for den organisatoriske kontekst.
Mål for læringsudbytte:
Viden og forståelse
Det er målet, at den studerende har viden om og forståelse af:
Teorier om og metoder til at arbejde med ledelsesmæssig coaching og reflektere over anvendt praksis forbundet hermed.
Færdigheder
Det er målet, at den studerende har opnået færdigheder til at kunne:
Rammesætte og initiere coachende processer i egen offentlige organisation samt vurdere og anvende ledelsesmæssig coaching under hensyntagen til etiske overvejelser forbundet hermed.
Vurdere og vælge mellem forskellige tilgange til arbejdet med coaching i forhold til egen organisation og egne ledelsesmæssige tiltag og udfordringer samt begrunde egen ledelsesmæssig og organisatorisk coachingpraksis i forhold hertil.
Kompetencer
Det er målet, at den studerende skal kunne:
Lede, udvikle og gennemføre coachingprocesser og – samtaler inden for eget organisatoriske område.
Identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til anvendelse af coaching og coachende processer i organisationen.
Udfyld dine kontaktoplysninger i formularen herunder. Herefter vil vi kontakte dig for den videre tilmelding.
Antal dage | Fag | Dato(er) | Pris pr. fag |
---|---|---|---|
1 dage | Undervisning | 9. januar 2025 | Ikke angivet |
1 dage | Undervisning | 22. januar 2025 | Ikke angivet |
1 dage | Undervisning | 4. februar 2025 | Ikke angivet |
1 dage | Undervisning | 25. februar 2025 | Ikke angivet |
1 dage | Undervisning | 6. marts 2025 | Ikke angivet |
1 dage | Workshop | 11. marts 2025 | Ikke angivet |
1 dage | Aflevering | 19. marts 2025 | Ikke angivet |
1 dage | Mundtlig prøve | 26. marts 2025 | Ikke angivet |
Få ny inspiration, viden om nye trends på arbejdsmarkedet samt information om tilskudsmuligheder mv.