Få følgesskab som leder
Økonomiske metoeder og teorier
Hvad er den rette karrierevej for dig? Hvordan ser din karriere ud om 2, 5 eller 10 år?
Opgrader dit CV
Arbejdsmarkedsuddannelser
Har du svært ved at læse og skrive dansk?
Vi supportere og bygger bro
Vi har modtaget dine oplysninger og vil vende tilbage til dig så hurtigt som muligt.
10 ECTS point
På dette modul får du værktøjer til at identificere og analysere problemstillinger og dilemmaer i din organisation med henblik på realisering af organisationens mål.
På modulet arbejdes med følgende temaer:
Den offentlige organisation, kultur, processer og relationer til omverden – organisering og meningsdannelse
Strategi og styring i den offentlige organisation (det store og det lille fællesskab) – opgave og faglig ledelse.
Samskabelse med omverden (borgere og virksomheder/frivillige organisationer
Økonomi og ressourcestyring i den offentlige organisation
Faglig ledelse i den offentlige organisation
Bliv en dygtigere leder!
Undervisningsforløbet afvikles over i alt 56 lektioner (8 undervisningsdage) samt 3 timers vejledning.
Modulet struktureres over en række temaer, der adresserer samspillet mellem den offentlige organisations ledelse, mål, strategi, styring: Mål, strategi og organisationens økonomi, struktur, kultur, organisationsanalyse og -metode, omgivelser og aktører i forhold til den offentlige organisation, beslutningsprocesser, organisatorisk udvikling i den offentlige organisation, samskabelse/innovation og netværk som komponenter i organisatorisk udvikling.
På modulet arbejdes aktivt i forhold til deltagernes egne forberedelser hjemme i form af observationer, refleksioner og handlinger.
Indlæg fra underviser med hensyn til centrale teoretiske pointer.
Hjemmeopgaver tager afsæt jfr. ovenfor i praksiskoblinger, der bringes til drøftelse.
Der indlægges forskellige analyseøvelser undervejs til skærpelse af deltagerens egen forståelse af personaleledelsespraksis
Endelig arbejdes med dataindsamling i egen organisation som grundlag for ledelsesmæssige forholdemåder og opgaveløsning.
Modulet afsluttes med prøve efter forudgående vejledning af underviser.
Adgangskravet til modulet er en gennemført uddannelse på minimum erhvervsakademiuddannelsesniveau (kort videregående uddannelse) eller bevis for tilsvarende realkompetencer udstedt af en professionshøjskole eller et erhvervsakademi. Hertil kommer to års relevant erhvervserfaring.
Husk at uploade dokumentation for dette sammen med din ansøgning.
Modulet afsluttes med en kombinationsprøve bestående af et skriftligt miniprojekt og en mundtlig prøve med ekstern censur.
Der udarbejdes et projekt med et omfang svarende til 12-14 A4-sider inkl. problemstilling og problemformulering. Der stilles krav om, at data fra egen praksis indgår.
Ved en side forstås formatet A4 med 2400 typeenheder i gennemsnit pr. side, inklusive mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister ved skriftlige produkter indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne.
Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Projektet tager afsæt i den studerendes egen organisation og mere konkret case fra egen praksis med adressering af organisationens styring, strategi, kultur og samspil heri mellem kombinationsprøve (jfr. studieordningen for DIL). Ved bedømmelsen indgår såvel mundtlig prøve (30 minutter) som skriftligt produkt (projekt) i en helhedsbedømmelse.
Beskikket censor medvirker ved bedømmelsen (ekstern bedømmer)
Læringsmål
Formål med modulet
Det er formålet, at den studerende skal have tilegnet sig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne:
Arbejde med samspillet mellem ledelse, organisation, styring og strategier med henblik på realisering af den offentlige organisations mål.
Mål for læringsudbytte:
Viden og forståelse
Det er målet, at den studerende skal have viden om, forståelse af og kan reflektere over:
Teorier om offentlige organisationer, kultur, processer; herunder den offentlige organisation i relation til samfundets øvrige aktører.
Teorier om strategi og offentlig styring, samt metoder til proces- og opgaveledelse.
Teorier om offentlig økonomi- og ressourcestyring.
Færdigheder
Det er målet, at den studerende har opnået færdigheder til at kunne:
Identificere, analysere og vurdere sammenhænge mellem organisationsstruktur, -kultur, -processer, strategier og ressourcemæssigt grundlag i egen organisation – og på denne baggrund kunne begrunde og udvælge relevante organiseringsmodeller.
Identificere, analysere og vurdere strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige behov og udviklingsmuligheder på baggrund af udvalgte data.
Vurdere rammevilkår for eget ledelsesrum og identificere muligheder for styringsmæssige og strategiske tiltag, samt kunne formidle disse til medarbejdere og andre relevante interessenter i og omkring organisationen.
Kompetencer
Det er målet, at den studerende skal kunne:
Indgå i den offentlige organisations styringsmæssige og strategiske processer, vurdere tiltag og oversætte sådanne til den konkrete kontekst, så der skabes mening og legitimitet i samspil med organisationens interessenter, herunder borgere og brugere.
Udvikle og planlægge styringsmæssige og strategiske tiltag inden for eget ledelsesmæssige handlerum og iværksætte implementering, forandring og forankring heraf.
Perspektivere og håndtere problemstillinger med fokus på implementering og forankring tværorganisatoriske processer.
Få ny inspiration, viden om nye trends på arbejdsmarkedet samt information om tilskudsmuligheder mv.