Hvordan skaber du (bedst) retning som leder?

Af: Karina Anée Købke

Ledelse handler ikke kun om at tage beslutninger. Det handler om mennesker – at forstå dem, motivere dem og skabe et miljø, hvor de kan lykkes. Men hvor starter god ledelse egentlig?

For os på KHS Kompetence starter det med selvindsigt. Som Morten Kristensen, afdelingschef hos JNF Momentum og tidligere deltager på Den Grundlæggende Lederuddannelse, siger:

“Jeg er blevet tydeligere i min kommunikation og dermed tydeligere i mit lederskab. Det har givet mening at se på mig selv på en anden måde gennem uddannelsen.”

Små hold og undervisning, du kan bruge til noget

Hos os på KHS Kompetence lægger vi vægt på at skabe tid og rum til refleksion og sparring. Vi tror på et læringsmiljø, hvor du ikke bare lærer teori, men også får værktøjer, der virker fra dag ét – og som tager udgangspunkt i din hverdag som leder.

Rikke Lunde Madsen er en af vores dygtige undervisere, og hun fortæller at ledelse handler overordentligt meget om at forstå sig selv og sit team:

“Vi arbejder særligt med tre grundstene i ledelse: selvindsigt, kommunikation og motivation. Selvindsigt handler om at forstå, hvordan din lederstil påvirker dit team, og hvordan dine handlinger skaber dynamik. Kommunikation er en anden vigtig del – det handler ikke kun om at blive hørt, men om at skabe ægte dialoger, hvor alles perspektiver bidrager. Og så er der motivation. Det handler ikke om at give ordrer, men om at skabe en kultur, hvor alle føler sig hørt og værdsat. Når medarbejdere bliver medskabere af løsninger, skaber det både engagement og ejerskab – og det kan virkelig mærkes på resultaterne."

Hvad betyder ledelse for dig?

Hvad er ledelse for dig? Hvordan ser din lederstil ud? Hvordan skaber du retning for dig selv og dit team? Hos os på KHS Kompetence vil vi gerne være med til at styrke dig og dit lederskab. Vi starter Den Grundlæggende Lederuddannelse igen den 28. januar 2025.

Kontakt os for mere information på info@khskompetence.dk - det er vores studiesekretærer Mette og Katja, der sidder i den anden ende af mailtråden og er klar til at svare på spørgsmål.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få ny inspiration, viden om nye trends på arbejdsmarkedet samt information om tilskudsmuligheder mv.